Kommunikation
God kommunikation er afgørende for enhver forening, da det er nøglen til at opbygge stærke relationer, opnå succes og nå målene for foreningen.
Kommunikation kan omfatte alt fra medlemskommunikation til markedsføring og fundraising - det er alt, hvad der er med til at gøre din forening mere synlig.
Vi har samlet en række materialer kommunikation.
Hvis du kender noget godt materiale, som vi har overset, er du meget velkommen til at sende det til
Hvis du har brug for rådgivning eller sparring omkring emnet, er du også meget velkommen til at kontakte os.
Canva - her kan du lave layout
Canva er et online layoutprogram, som du kan bruge gratis - eller i en udvidet premiumbetalingsudgave. Som NGO kan du ansøge om at få gratis premiumudgave.
Det smarte ved Canva er, at det har en masse forskelligt layout, som du kan tage udgangspunkt i og arbejde videre ud fra, så du ikke skal starte fra bunden, hvis du ikke er vant til at lave layout.
Sådan kommunikerer du effektivt i en forening
MinForening har skrevet en artikel, hvordan du kommunikerer effektivt i en forening - både indadtil og udadtil.
Bog: Sådan bruger du kultur- og kommunikationsanalyser til at skabe et bæredygtigt frivilligmiljø
Ingerfair har udgivet en gratis E-bog, som hjælper dig med at se på kulturen og kommunikationen i din forening.
Med bogen i hånden lærer du, hvordan du bruger kulturen og kommunikationen til at skabe et bæredygtigt frivilligmiljø.
Bog: God kommunikation i foreningen
"God kommunikation i foreningen – Vejen til flere medlemmer" af Maibritt Lund er en håndbog til dig, der arbejder med kommunikation for en frivillig forening.
Bogens råd giver dig på kort tid et bedre resultat med foreningens kommunikation.
Du bliver klædt på til at kontakte de relevante journalister og vinkle foreningens historier, så pressen bider på.
Bog: Kommunikationsstrategi for fattigrøve
"Kommunikation for fattigrøve" af Kresten Schultz Jørgensen er en bog om, hvordan du laver kommunikation for få eller ingen penge.