Skip to main content

Vært, madguide og koordinator til bæredygtigt madfællesskab for unge

Oprettet d. 7. september 2026

Er du passioneret omkring vegetarisk eller vegansk madlavning, og vil du være med til at drive og udvikle et bæredygtigt madfællesskab for unge på Amager? Så er du måske den helt rigtige nye madguide til Frivilligcenter Amagers projekt FoodClub+.

FoodClub+ er et relativt nystartet projekt, der giver unge mulighed for at mødes om madlavning, fællesspisning og små workshops, og vi har nu brug for en ny på holdet, der vil bidrage til at drive projektet videre. Du vil få en vigtig rolle i videreudviklingen af konceptet og som vært og guide på de enkelte arrangementer i samarbejde med en anden vært og facilitator.

FoodClub+ er centreret omkring madlavning og det fælles måltid, men er også et afsæt for at man kan møde nye mennesker og gøre andre ting sammen. Madklubberne har været tematiseret med mad fra alle verdenshjørner, og der har blandt andet været holdt dumplings-workshop, kimchi-workshop, og arrangeret sanketur på fælleden.

Dine opgaver:

  • At sammensætte lækre, inspirerende menuer forud for arrangementerne, gerne med fokus på årstidsbestemte råvarer
  • At være til stede som vært og facilitator hver anden søndag og inspirere de unge til at udvikle deres madlavnings-skills
  • At idéudvikle og arrangere madklubber/workshops, eksempelvis med kokke/madguider, der deltager som “guest chefs”.
  • At samarbejde og koordinere med lokale foreninger om program og rekruttering af deltagere
  • At samarbejde med din medvært- og facilitator om videreudvikling af konceptet

Relevante kvalifikationer og egenskaber:

  • Du er passioneret omkring vegetarisk/vegansk mad og har lyst til at engagere andre unge i glæden ved madlavning og at spise sammen med andre
  • Du kan holde en tidsplan, uddelegere opgaver til ca. 10 deltagerne, og sørge for at maden er klar, så vi holder den samlede tidsplan
  • Du er naturligt inddragende og imødekommende, og formår at skabe tryghed i mødet med forskellige unge deltagere
  • Da der blandt andet ofte deltager udvekslingsstuderende, skal du være tryg ved at tale engelsk
  • Du holder både af at være vært og facilitator og bidrage til idé- og konceptudvikling
  • Du har hygiejnebevis eller er opsat på at gennemføre det

Vi tilbyder:

  • Et meningsfuldt og alsidigt job
  • En levende og mangfoldig arbejdsplads med glade, engagerede kolleger
  • Muligheden for at udvikle og videreføre noget, der kan have stor betydning for en masse unge

Om dig:

Måske studerer du kost og ernæring, eller går på Hotel- og Restaurantskolen?

Eller måske har du blot nørdet vegetarisk madlavning og eksperimenteret med opskrifter i din fritid? Uanset hvad vil vi gerne høre fra dig, hvis du ser dig selv i ovenstående og gerne vil være med til at sprede madglæde og udvikle nye ungefællesskaber.

Du skal som udgangspunkt have mulighed for at være vært hver anden søndag, med mindre der er en “guest-chef” på. Vi planlægger sammen forud for sæsonstart med mulighed for at holde pause i ferier og helligdage. Timerne udover selve arrangementerne aftales fleksibelt.

Du ansættes som timelønnet. Stillingen er tidsbegrænset til udgangen af 2026 med gode muligheder for forlængelse.

Timeantal: Gennemsnitligt ca. 6 timer ugentligt.

Ansøgning og kontakt:

Send din ansøgning og dit CV snarest muligt og senest den 20. september til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. mærket “Jobansøgning - FoodClub+”.

 

Opstart: Snarest muligt.

Samtaler afholdes løbende.

 

Foto: Amalie Østergaard