Skip to main content

John er en personlig relation i et andet menneskes liv

Oprettet d. 16. august 2023

Jeg er frivillig netværksven i WeShelter, fordi jeg gerne ville være noget for et andet menneske. Samtidig giver det mig nye perspektiver og indsigter i livet og samfundet, som jeg ikke havde fået, hvis jeg ikke var frivillig. Det gør, at jeg værdsætter mit eget liv endnu mere.

Jeg mødes cirka en gang hver anden uge med min netværksven. Jeg er der for ham og opbygger en relation til ham. Det handler om at lytte fordomsfrit og være interesseret i hans liv og hans meninger og perspektiver.

Nogle gange tager vi også på oplevelser rundt om i byen: museer eller bare en tur ud at kigge i bylivet, og en gang imellem hjælper jeg med noget praktisk: hænger et billede op på væggen eller noget i den stil.

Min netværksven har flest professionelle relationer – for eksempel hjemmeplejen eller andre sociale myndigheder. De er supervigtige, men det er en professionel relation.

Jeg har mulighed for være en mere personlig relation til min netværksven. En som interesserer sig for ham som person og ikke som en socialt udsat.

Vi ser begge frem til vores møder.

WeShelter

WeShelter arbejder for at give hjemløse og socialt udsatte et bedre liv. Det har de gjort siden 1893. Gennem herberger, væresteder og frivillige indsatser giver WeShelter husly, social støtte og rådgivning og tilbyder plads i positive fællesskaber.

Mød WeShelter til Frivillig Fredag den 29. september klokken 16.00-18.00 i Maskinhallen, Sundholmsvej 28A

 

Fotos: Anders Bentzon - Typer i København

Facebookbegivenhed

Frivillig Fredag-kampagnen er udarbejdet med støtte fra Amager Vest Lokaludvalg og Amager Øst Lokaludvalg