Skip to main content

Sex & Samfund

Som frivillig hos Sex & Samfund er man en del af et handlekraftigt fællesskab, hvor man står sammen for at gøre en forskel. Vær med i kampen! Du vil som frivillig blive en del af en lokalgruppe i enten København, Odense, Esbjerg, Århus eller Aalborg.

I lokalgrupperne mødes man cirka 2 gange om måneden og planlægger kampagner, aktiviteter eller ligger strategi. Derudover vil der i perioder være events og aktiviteter, som du skal være med til at afvikle. I lokalgrupperne arbejder I blandt andet med at: - lave aktiviteter og engagere unge i konkrete projekter, der skal skabe lokal forandring - udvikle online og fysiske kampagner, for at oplyse og inddrage flere i kampen - deltage på festivaler, folkemøder, prides, konferencer mm. - gå i dialog med og få magthavere til at gøre en forskel.

Udover at du bliver en del af et lokalt handlingsfællesskab, så vil du også være en del af den nationale indsats, hvor vi kæmper for mere samtykke og færre overgreb i nattelivet. Der vil løbende være mulighed for sparring og samarbejde byerne imellem og I bliver på samme tid understøttet af et sekretariat med to medarbejdere, der fungerer som kontaktperson.

Sex & Samfunds sekretariat vil derudover holde et årsmøde, hvor alle frivillige kan mødes til inspirationsoplæg, sparring og udvikling og så afholdes der hvert år et forløb med lederskabstræning. Til lederskabstræningen deltager flere fra de lokale grupper og får træning i at facilitere møder, udvikle kampagner og strategi, skabe motivation, lave kreativ aktivisme.

Adresse

  • Lergravsvej 63
  • 2300

Kontakt

  • Amanda Ritz
  • Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
  • 3018 26 43
Sex & Samfund