På Frivillig Fredag fejrer vi frivilligheden og hylder de fantastiske frivillige, der hver eneste dag gør en forskel for deres sag, deres medmennesker eller deres lokalområde. Frivillig Fredag sætter fokus på de frivillige muligheder og skaber nye anledninger til at invitere flere med i de frivillige fællesskaber.
Frivillig Fredag bliver markeret over hele landet med et væld af aktiviteter og arrangementer og finder sted den sidste fredag i september.
På Amager har vi i en årrække fejret Frivillig Fredag med et stort frivilligmarked på Amagerbro Torv.
I år (2024) fejrer vi Frivillig Fredag med 9 frivilligportrætter på Facebook og Instagram.
Vi inviterer indenfor til reception i Maskinhallen den 27. september.
Vores landsorganisation Frivilligcentre & Selvhjælp er national koordinator for dagen.