Jessy er med til at redde overskudsmad
Jeg er frivillig i Madboks, fordi det er et godt og meget meningsfyldt initiativ. Vi prøver at redde mad fra at gå til spilde, og vores arbejde gavner både miljøet og Jorden.
Vi hjælper også det lokale fællesskab med at gøre maden nemt tilgængelig – især til de mennesker, som har det svært.
For tiden har vi tre ugentlige maduddelingsevents. Vi har fantastiske frivillige, som tager ud i supermarkederne og henter overskudsmad, hjælper med at sortere maden og pakke den i kasser, som de deler ud til de folk, som har booket dem.
Jeg koordinerer de frivillige til vores events, hjælper til med at skabe fællesskabet og få flere frivillige til vores forening og engageret i vores events. Jeg udbreder også kendskabet til vores forening, så flere mennesker kan vide, at vi er der.
Vores fællesskab er virkeligt cool, og der er mange frivillige, som gør et fantastisk stykke arbejde. Madboks er et meget internationalt og mangfoldigt fællesskab – fordi folk kommer alle vegne fra – jeg er fra Kina.
Det er et fedt fællesskab – jeg elsker at være frivillig her.
Madboks
Madboks er en frivillig forening, som fokuserer på at skabe mere bæredygtige fællesskaber. Foreningen har reddet overskudsmad fra supermarkeder og bagerier fra at blive til affald siden 2020. De vil gerne give mennesker bedre kost og forbedre menneskers helbred ved at gøre mad mere tilgængeligt, mens de bekæmper madspild.
Mød Madboks til Frivillig Fredag den 29. september klokken 16.00-18.00 i Maskinhallen, Sundholmsvej 28A
Fotos: Anders Bentzon - Typer i København
Frivillig Fredag-kampagnen er udarbejdet med støtte fra Amager Vest Lokaludvalg og Amager Øst Lokaludvalg