Skip to main content

Fællesskabsdag den 11. juni

Oprettet d. 13. maj 2022

Frivilligcenter Amager og Sundholm 8 inviterer til havedebat med politikere og spændende oplæg, der sætter fokus på, hvordan vi mindsker ensomheden og styrker fællesskaberne på Amager.

 

Program:

13.00: Dørene åbner, kaffe og kage

13.30: Velkomst og tale v/Anna Overlund, formand i Frivilligcenter Amager

14.00: Oplæg om fællesskaber v/Frida Marie Jensen

14.30: Debat mellem politikere og oplægsholder om ensomhed og fællesskaber

15.00: Oplæg om Samfundshjælperne v/Søren Løkke og Gitte

15.15: Debat mellem politikere og oplægsholdere om Samfundshjælperne

15.45: Pause

16.00: ”Det gode liv med mindre og fællesskabets potentiale” v/Maria Toft

16.15: ”Om at bo småt og leve godt” v/Anders Boisen

16.30: Fællesspisning, live-musik med Pusterummet og festlig hygge

19.00: Tak for i dag!

 

Der er bar til budgetvenlige priser.

 

Vi glæder os til at se mange af jer i haven på Sundholmsvej 8!

 

Arrangementet er støttet af Amager Vest Lokaludvalg og Amager Øst Lokaludvalg.

 

Om programmet:

 

Oplæg om fællesskaber v/Frida Marie Jensen

Hvilke fællesskaber har gjort en forskel for dig i dit liv, og hvilke fællesskaber vil du gerne være med til at skabe for andre?

Mange vil gerne være med til at gøre en forskel og til at gøre noget sammen. Hvordan bliver vi endnu bedre til at skabe gode fællesskaber for flere?

Kom og hør et spændende oplæg om fællesskaber med Frida Marie Jensen. Frida er underviser og konsulent og har i 20 år beskæftiget sig med fællesskaber. Hun har været med til at starte alt fra et fødevarefællesskab til en børnekulturforening samt spillestedet Gimle i Roskilde samt været frivillig i et utal af sammenhænge. I dag arbejder hun blandt andet med at skabe fællesskaber i naturen for børn og unge og voksne med psykisk sårbarhed.

 

Oplæg om Samfundshjælperne v/Søren Løkke og Gitte

Samfundshjælperne ønsker at overføre et unikt og succesfuldt initiativ fra byen Frome i det sydlige England til en dansk kontekst. I Frome uddanner de såkaldte Community Connectors, der har nær indsigt og viden om lokalsamfundet, og som kan skabe netværk og gode forbindelser, der gør flere medborgere i stand til at leve et aktivt, udadvendt liv med deltagelse i det lokalsamfund, de er en del af.

Samfundshjælperen er en person, som af egen drift bruger sin medmenneskelighed til at:

  • Spotte ensomhed og behov for aktivitet, rådgivning og netværk hos medborgere i lokalområdet
  • Invitere og motivere medborgere ind i fællesskaber via værktøjer til den gode snak og brobygning til foreninger, aktiviteter og fællesskaber
  • Skabe samarbejde og netværk på tværs af lokalsamfund og social- og sundhedssektoren

 

”Det gode liv med mindre og fællesskabets potentiale” v/Maria Toft

Maria fortæller om sin forskning i grønne fællesskaber og miljøbevægelser – og har blandt andet fundet ud af, hvordan fællesskaber påvirker miljøadfærd samt livstilfredshed.

 

"Om at bo småt og leve godt” v/Anders Boisen

Anders er en erfaren oplægsholder, forfatter, frontløber i tiny house bevægelsen og har tidligere arbejdet med borgerinddragelse og samskabelse i klimakommuner.

 

Live-musik med Pusterummet

Pusterummet giver dig en kærkommen mulighed til at lade dig rive med af smukke fortolkninger af danske og udenlandske sange.

Repertoiret spænder vidt. Fra “Den danske højskolesangbog”, over klassiske jazz-standards, danske ny-klassikere, pop og rock.

Pusterummet er kendt for stor vellyd og lækre fortolkninger der giver lytteren en fin og smuk oplevelse.

 

Vokal: Thora W. Kruse

Guitar: Fredrik Rejle

Bas: Niels Willhelm Knudsen