Sebastian bringer glæde ind i gamles liv
”Jeg er frivillig besøgsven i Hverdagsaktivisterne, fordi jeg gerne vil gøre gamle glade. Jeg er udviklingshæmmet, og jeg er glad for at være frivillig.
Jeg glæder mig til at være sammen med de gamle hver torsdag. Vi er tre hverdagsaktivister, der tager hen til et plejehjem.
Vi kører de gamle fra plejehjemmet over i kirken i rullestol. Så synger vi nogle sange, og det varer cirka to timer. Bagefter kører vi dem hjem igen.
Vi hjælper de gamle med sangteksterne. Vi snakker også en lille bitte smule med de gamle. Vi slutter altid af med ”I skovens dybe stille ro”. Vi synger blandt andet ”Tag mig med til Joanna” og andre danske sange, som de gamle kender.
Jeg bringer glæde ind i de gamles liv. Det er dejligt at se, hvor glade de gamle bliver. Deres øjne stråler, og de smiler.
Jeg har et godt fællesskab med mine to kolleger i Hverdagsaktivisterne. De er søde. Jeg synes, det er sjovt at komme der”.
BLIV FRIVILLIG I HVERDAGSAKTIVISTERNE
Til Frivillig Fredag den 27. september klokken 16.00-18.00 i Maskinhallen, Sundholmsvej 28A
Frivillig Fredag-kampagnen er udarbejdet af Frivilligcenter Amager og støttet af Amager Vest Lokaludvalg.
Foto: Anders Bentzon – Typer i København